Henrik Ibsens skrifter

Tillad mig gennem disse linjer først og fremst at takke Dem og ​Deres mand for det behagelige ​samvær i Stockholm; og tillad mig dernæst samtidigt hermed at sende Dem et exemplar af ​min nye bog, som jeg gerne vilde at netop De skulde have adgang til at læse forinden den ​falder i mængdens klør. Jeg har søgt at holde den tilbage så længe som muligt; thi hvergang jeg skal give et nyt arbejde i boghandelen har jeg en fornemmelse, lig den jeg kan tænke mig må ytre sig hos forældre, der skal gifte en datter bort; der er som en art skinsyge deri; man synes ikke at man fuldt ud ejer, hvad man ikke længer ejer ganske alene.

​Hvorledes nu De vil og må stille Dem ligeoverfor denne bog, ved jeg ikke med fuld bestemthed. De vil måske støde på enkelte punkter deri, som De ikke kan billige; men i det hele og store taget har jeg dog en anelse om at Deres dom vil gå ud på at det var påtide at en sådan bog blev skreven. Den rører jo dog op i forholde og tilstande, som det vel ikke står i nogen digtnings magt at reformere, men hvorover digtningen dog formår at sprede den rette og sande belysning. Under alle omstændigheder er jeg forvisset om i Dem at finde en fortræffelig læserinde, og i denne forvisning, – og med en venskabelig hilsen til Deres mand, – tegner jeg mig